Kravle Challenge
Udstyr
- 2 kegler pr. bane
- Stopure
Færdigheder
Balance
Styrke
Kommunikation
Koordination
Se videoen med introduktion til Kravle Challenge
Hvordan gennemføres konkurrencen?
Inddeling af hold
Klassen inddeles i hold med 6 elever på hvert. Vi opfordrer til, at holdende består af både drenge og piger.
Opstilling af baner
Hvert hold får en bane som består af to kegler med 8 m imellem de to kegler.
Selve stafetten
Hvert hold stiller sig klar bag hver deres startkegle. På startsignalet, lægger første elev sig ned langs startlinjen i en planke på hænder, med ansigtet ind imod startkeglen. Så snart første elev er på plads, skal den næste elev kravle under den første og stille sig op på samme måde, ved siden af den første så deres lillefingre rør hinanden. Den næste elev i rækken må starte så snart eleven foran er kravlet helt under den første. Så snart eleverne er kommet under de andre, stiller de sig op på samme måde med lillefinger mod lillefinger. Når den sidste og sjette elev er kommet igennem og stillet sig op, skal den første elev kravle under de andre og stille sig op igen, på den måde forsætter holdet indtil de er kommet forbi målkeglen.
Tiden stopper når alle er kravlet under eleven som står placeret forbi målkeglen.
Det samlede resultat
Tiden stoppes for hvert hold, så snart hele holdet er kommet forbi målkeglen. Klassens tre bedste holds tider lægges sammen og udgør klassens samlede resultat. Klassens samlede resultat registreres under jeres klasseprofil i det virtuelle univers.
Hvordan omregnes klassens resultat til badges?
For hver konkurrence er der fem såkaldte levels (niveauer) som de mulige resultater er inddelt i. Dvs. at for hver konkurrence opnår I et resultat, der enten ligger i level 1, 2, 3, 4 eller 5. Et resultat i level 1 udløser ét af hver badge, et resultat i level 2 udløser to af hver badge, osv. op til level 5, der udløser fem af hver badge.
Din klasse har fire uger til at opnå det bedst mulige resultat i hver af de fem konkurrencer. Jo mere klassen øver og dygtiggør sig i konkurrencerne, jo mere vil de også forbedre sig og kunne forbedre deres resultat. Øvelse gør mester, og jo bedre et resultat klassen opnår jo flere badges optjener I.