Motionsbanko
Udstyr
- Murerspande
- Ærteposer
- Kegler
- Bankoplader
Formål
En aktivitet med fokus på samarbejde, kommunikation og strategi.
Om motionsbanko
I motionsbanko skal I løbe ud til spandene og indsamle kegler eller ærteposer alt efter hvilke ens plade indeholder.
Inden I går i gang:
- Gå i grupper med to-tre elever i hver gruppe.
- Alle grupper får en bankoplade, som I skal udfylde.
- Bankopladen placeres ved start.
- Murerspandende placeres i forskellige afstande fra start.
- Spandene fyldes enten med ærteposer eller kegler (eleverne i grupperne må ikke vide hvad spandene indeholder).
Når starten går løber I ud til en spand, og finder en genstand, som I mangler på jeres bankoplade. Er genstanden ikke i spanden, må I løbe tomhændet tilbage til start, inden næste elev fra gruppen løber af sted.
Kommer I til at tage en genstand fra murerspanden, som I ikke mangler på jeres bankoplade, må I løbe tilbage med genstanden og lægge den i samme spand, som I tog den fra. Herefter løber I tilbage til gruppen og sender næste elev afsted.
Den gruppe, der først får pladen fuld, vinder legen.
Tip
Ønsker I at øge sværhedsgraden udbygges bankospillet ved at tilføje flere ting, som skal indsamles for at få pladen fuld.