Avanceret slalombane
Udstyr
- Cykler
- Cykelhjelme
- Kegler
- Kridt
Formål
Her træner eleverne deres balance og får øvet en masse tekniske færdigheder på cyklen.
Kom i gang med at køre slalom
I denne avancerede slalombane udfordres jeres cykelteknik yderligere og i træner både små og store sving, acceleration, nedbremsninger, 180-graders sving og 360-graders sving.
Slalombanen
Start med at finde et passende areal med et godt underlag til at cykle på. Det kan f.eks. være en parkeringsplads o.l.
Placer keglerne så der både er små slalomsving og store slalomsving samt steder med 180-graders sving og 360-graders sving. Lav også steder, hvor der trænes balance ved at køre på kridtstreger samt et sted, hvor der accelereres og bremses.
Med et passende mellemrum sendes I nu af sted på banen. Start med at køre de første par omgange med lav fart for at blive bekendt med banen og forhindringerne. Herefter kan I sætte farten op og dermed øge sværhedsgraden.