Vælg Emne svømning brystsvoemning

Brystsvømning

icons/agegroup.png
2.-6. klasse
icons/time.png
13 min.
icons/place.png
Svømmehal
icons/teknik.png
teknik
icons/goals.png

Formål

Målet er at eleverne får kendskab til hvordan man svømmer stilarten brystsvømning. Eleverne får lov til at øve sig i at svømme og dermed bliver bedre til at svømme.
At svømme et flot teknisk brystsvømning kræver mere end en lektion. Men har man gennemført en række af de øvrige lektioner, har eleverne allerede øvet en række af grundfærdighederne: balance, vejrtrækning og bevægelse. Derfor har elever de basale forudsætninger, for at kunne arbejde med brystsvømningsteknik.

  • 2 Baner brystbenspark med en plade. Bensparket har 3 faser –
    1. Fase er fremføring af benene. Fremføring foregår ved, at benene går fra at være strakt bagved kroppen, til at de bøjes, og hælen føres op mod bagdelen. Knæene holdes i denne fase let adskilte.
    2. Fase bøjes der i fodleddet, og fødderne føres let ud til siden, til eleven fornemmer, at man får et godt tryk på vandet med fodsålen.
    3. Fase. Fødderne sparkes i en halvcirkulær bevægelse bagud, indad og let nedad, til fødderne igen er samlede i en lige forlængelse af kroppen. For hvert et benspark skal der et armtag til.
  • Bryst armtag – to og to skal eleverne øve armtaget. En elev holder den andes fødder, imens armtaget laves. Armtaget består af tre faser:
  1. Fase. Armene starter strakt foran hovedet. Armene bringes ud til siden og let bagud til Y-stilling. Efter Y-stillingen skal hænderne føres nedad og fortsat lidt ud til eleven har opnået catch og et godt tryk på vandet
  2. Fase er når eleven er kommet i catch-position, hvor hænderne føres i en halvcirkulær bevægelse ind under brystet. Her er det vigtigt at eleven har en høj albue og ikke er for lang tilbage i forhold til kroppen.
  3. Fase er den indadgående bevægelse. Her vendes hænderne let ind mod hinanden ind foran brystet inden fremføringen, hvor hænderne samles og føres frem foran hovedet, imens hovedet bevæger sig ned mellem armene
  • 2 Baner brystsvømning:

Eleverne skal nu svømme brystsvømning. Det er vigtigt, at faserne fra bensparket koordineres med faserne fra armtaget og følges ad.
Som udgangspunkt udføres armtaget først. Benene befinder sig i en strakt position med fødderne pegende bagud. Mens den halvcirkulære bevægelse i armtagets fase 2 afsluttes, starter fase 1 af bensparket. Når hænderne er halvvejs gennem fremføringen, startes afviklingen af bensparket, samtidig med at armene føres helt frem. Efter man har afsluttet fremføring og benspark, kan svømmeren vælge at glide en kortere eller længere distance, inden det gentages.

Variationer:
Prøv eventuelt alle faser af bensparket liggende på en skammel på land, så læreren kan guide fødderne i den rigtige retning med hænderne.

Tip:
1. Brug svømmebriller hvis man ikke kan have åbne øjne under vandet.
2. Brug et bælte til dem, der er utrygge eller har problemer med at flyde.
3. Hvis der er mange elever i bassinet ad gangen, inddel dem i 1 og 2 og sendt dem afsted med mellemrum. Først 1’erne dernæst alle 2’erne.