Delfin-hop



Formål
Målet er, at eleverne kan lave et højt spring over vandet og lande i balance. Det kræver god kontrol over coremuskulaturen at kunne holde balancen i de skiftende elementer. I øvrigt er øvelsen et forstadie til at lære at svømme butterfly.
Eleverne skal hoppe 2-4 baner delfin-hop. Under vandet sætter eleverne af på bunden, laver et brystarmtag helt ned til hoften, og bryder overfladen med hovedet. Over overfladen strækkes armen foran hovedet i streamline. Hænderne bryder overfladen, og eleven glider under vandet som en delfin, der springer i havet.
Variationer:
Begynder: Eleven kan nøjes med kun at få noget af ansigtet under vandet, f.eks. til munden indtil eleven bliver tryg.
Øvet: Eleven skal ned og røre bunden med hænderne, trække vejret i hoppet og kontinuerligt hoppe uden pause.
Tip:
1. Brug svømmebriller hvis man ikke kan have åbne øjne under vandet.
2. Brug et bælte til dem, der er utrygge eller har problemer med at flyde.