Vælg Emne fairplay fairplay-cases-cricket

FAIRPLAY CASES – CRICKET

icons/agegroup.png
4.-6. klasse
icons/time.png
30 min.
icons/place.png
INDE
icons/case.png
case
icons/goals.png

Formål

Eleverne lærer om at udvise samarbejdsevne i idrætslige aktiviteter. De får viden om ansvar og hensyn i idrætsfællesskaber samt får viden om fairplay.

CASE A: SPILLER DÅRLIGT MED VILJE

Nonstop-spillet er i gang med sin anden halvleg. Hold X startede ved gærdet i første halvleg og er nu i marken. Hold Y startede som markhold, men er lige kommet til gærdet og skal forsøge at score nok point til at vinde kampen. Det går virkelig godt for Hold Y, de er gode til at ramme bolden og løber mange point.

Markspiller A synes, det er uretfærdigt. Hun synes ikke, at Hold Y havde kastet lige så gode bolde til dem, i forrige halvleg. Derfor beslutter hun sig for, at hun ikke længere gider at spille ordentligt. Hun gør hvad hun kan for at trække tiden og kaster langt forbi gærdet, så batteren ikke kan ramme bolden.

Gennem resten af kampen opfordrer hun alle andre markspillere til også at spille dårligt med vilje.

Hold X vinder kampen.

 

  1. Hvordan tror du, Markspiller A’s opførsel påvirker kampen?
  2. Hvis du var på Hold Y, hvad ville du så synes om at spille mod Markspiller A?
  3. Hvis du var på Hold X sammen med Markspiller A, hvad ville du så synes om at spille med hende?
  4. Hvordan synes du, at henholdsvis mod- eller medspillere skal takle situationen med Markspiller A?

CASE B: OPFØRSEL PÅ BANEN

Spiller A synes det er sjovt at spille Nonstop.

Han gør sit bedste, men han kommer ofte til at kaste langt forbi gærdet, når han er kaster, og han kaster ofte enten for langt eller for kort fra marken til kastekeglen, så den næste kaster i rækkefølgen ikke kan gribe den, og der går tid tabt med at jagte bolden. Som batter når han sjældent tilbage i ordentlig nok tid til at bytte med den næste i rækkefølgen, hvilket resulterer i, at han får 0 point eller næste i rækkefølgen bliver kastet ud og mister sin tur.

Flere af både med- og modspillerne begynder at himle med øjnene og brokke sig højlydt over ham. De begynder af kalde ham lede navne og siger, at han er dårlig og ødelægger spillet.

Efter noget tid bliver Spiller A ked af det og vil ikke længere være med. Han lader som om, han slår sig, så han ikke kan være med i de sidste kampe.

 

  1. Hvad synes du om den opførsel, som spillerne, der bliver sure på Spiller A, har?
  2. Er det i orden at blive sur på nogen, der gør deres bedste?
  3. Hvad tænker du om, at Spiller A til sidst ikke synes det er sjovt at være med længere og trækker sig?
  4. Hvad tænker du, man som spiller kan gøre for at alle har det godt og sjovt, mens man spiller?

CASE C: SNYD MED POINTENE

Hold X og Hold Y har lige haft en meget tæt og god kamp.

På vej op mod dommerbordet snakker Spiller A og Spiller B fra Hold X. De frygter at have tabt kampen. Spiller A ser, at Spiller B sætter et ekstra kryds i hver boks på deres scorecard, så de får 11 point ekstra, som de egentlig ikke har løbet sig til.

Hold X ”vinder“ derfor over Hold Y med 9 point.

 

  1. Hvis du var Spiller A, hvordan ville du have det med at ”vinde” kampen?
  2. Hvis du var Spiller A, hvilke muligheder har du så, når du ser Spiller B snyde med pointene?
  3. Havde det gjort en forskel for dig at lægge de ekstra point til, hvis Hold X – i stedet for at vinde med 9 point – havde vundet med 20 point og derfor havde vundet alligevel?