Vælg Emne dans skole-ol-dans-sammensaet-koreografi

Skole OL dans – byg dans med Boogiz

icons/agegroup.png
4.-5. klasse
icons/time.png
40 min.
icons/place.png
Inde
icons/aktivitet.png
aktivitet
icons/default.png
dans
icons/equipment.png

Udstyr

  • Telefoner
  • Appen Boogiz
  • Musik
icons/goals.png

Formål

Eleverne bygger deres danse til Skole OL stævnet og øver sig i at fremvise dansene for hinanden.

PRÆSENTATION AF ØVELSEN

I denne del af forløbet starter eleverne med at skabe deres egne danse.

De er i grupperne, som blev dannet under opvarmningsdelen og dermed også de grupper de lige har lavet øvelsen ”Gruppebillede” med.

Til denne øvelse skal eleverne bruge app’en Boogiz, som kan downloades i App Store. Boogiz er gratis og lovlig for børn.

Byg dans (30 minutter):

  1. Eleverne går ind i Boogiz appen og vælger profilen ”Skole OL Dans”.
  2. På næste side vælger de ”Skole OL”
  3. Eleverne kan nu bygge deres egen dans. Tryk på ”Add Move”
  4. Vælg kategorien ”Skole OL”
  5. Herefter vælger eleverne de dansetrin, som de vil have med i deres dans. Eleverne kan få hjælp til at lære trinnet, bytte rundt på trin i timeline og slette dem mm.
  6. Forventeligt sammensættes en koreografi på 4 Boogiz dansetrin.
  7. Husk at give dansen navn og gemme den, så eleverne kan finde den i appen senere på deres profil.
  8. Se med fordel demovideoen herunder.

Hjælp til at lære dansen:

Trinene er inddelt i niveau med 1-3 stjerner, hvor 1 stjerne er det nemmeste. Du kan se trinet fra alle vinkler og sætte tempoet ned, både på avataren og real-life dancer.

Eleverne kan indsætte et af deres egne dansetrin ved at indsætte Boogiz-trinnet ”Your own move”. Her vil Boo stå stille og klappe af eleverne, der danser.

FREMVIS BOOGIZ DANS

Efter cirka 30 minutter skal eleverne have sammensat 4 trin og indøvet dem. De afslutter med at fremvise dansen i takt til musikken og uden at kigge på Boogiz.

Inden eleverne fremviser dansen, snakkes om:

  1. Hvad er et godt publikum?
  2. Hvad kan man forvente af dem, der optræder?

Fremvis dansen 2 gange i træk (så er der plads til at fejle første gang).

Eleverne skal ikke filme sig selv. De skal fremvise dansen til de andre elever, ligesom dansen fremvises til lokalstævnet og finalen.

 

MUSIKFORSLAG

Spotify playliste: Skole OL Dans

Musikforslag: Sydpå, Bro

Om Boogiz

Boogiz efterlever Datatilsynets anbefalinger og er lovlig for børn.

I Skole OL forløbene skal børnene ikke filme sig selv, men kun bruge danseværktøjet til at bygge danse, samarbejde og fremvise deres danse for hinanden.

Har I spørgsmål til Boogiz appen, så kontakt: maja@boogiz.app