Vælg Emne dans skole-ol-dans-kreativitet-og-point

Skole OL dans – trin og point

icons/agegroup.png
4.-5. klasse
icons/time.png
40 min.
icons/place.png
Inde
icons/aktivitet.png
aktivitet
icons/default.png
dans
icons/equipment.png

Udstyr

  • Telefon
  • Appen Boogiz
  • Musik
  • Skole OL Challenges kort
icons/goals.png

Formål

I denne øvelse indarbejder eleverne "Skole OL Challenges" i deres danse. Fokus er på, at eleverne bruger deres kreativitet og gør deres danse personlige.

PRÆSENTATION AF ØVELSEN

Eleverne er nu nået til at indsætte personlige og kreative elementer i koreografien, således at de kan få point i konkurrencen. Til at få point bruger eleverne billedkortene “Skole OL Challenge”. For hvert kort eleverne indarbejder, får de 1-3 points.

  • Øv og genopfrisk Boogiz-dansen, som eleverne har lavet tidligere (én sang, 2-3 minutter).
  • Introducer eleverne for ”Skole OL Challenge” og dermed hvordan de får point i Skole OL dansen. Fortæl dem at: ”det handler ikke udelukkende om at være dygtig til at danse, men i høj grad om at være kreativ og samarbejde”.
  • Gennemgå ”Skole OL Challenge kortene” og vis dem eksempler på hvordan de kan indarbejdes i dansen. Find Skole OL Challenge kortene her.

SKOLE OL CHALLENGES - DE KOREOGRAFISKE VIRKEMIDLER

Det er vigtigt, at du gennemgår udvalgte ”Skole OL Challenge kort”, så eleverne forstår hvad de er og hvordan de kan indsættes i koreografien. Vis fx hvordan de kan bytte plads i koreografien, eller hvad kanon er.

De 13 koreografiske virkemidler

  1. Opstilling: Eleverne skifter formationer i dansen.
  2. Dans med partner og sportsdans: Dansen indeholder dans med partner, hvor der er fysisk kontakt.
  3. Kanon: Eleverne udfører bevægelser med dominoeffekt i dansen.
  4. Afslutning: Eleverne har en tydelig afslutning. Brug eksempelvis ”gruppebillede” som afslutning.
  5. Tema og udtryk: Dansen har et tema eller udtryk.
  6. Overraskelser: Dansen indeholder et overraskende element. Eksempelvis at eleverne inkluderer publikum.
  7. Oppe og nede: Eleverne er på alle tre niveauer i dansen.
  8. Bevægelseskvalitet: Har eleverne øvet dansen, udfører de bevægelserne med kvalitet og har de minimum 3 Boogiz trin i dansen.
  9. Musik: Danser eleverne i takt og har de forståelse for musikken opbygning.
  10. Dukkeføreren: Eleverne har indarbejdet øvelsen ”dukkeføreren” i dansen.
  11. Heppekor: Eleverne hepper på hinanden og har fx lavet plakater.
  12. Akrobatik: Dansen indeholder akrobatiske elementer som håndstand, pyramider og spring.
  13. Breakdance: Eleverne har indarbejdet breakdance dansetrin og øvelser i dansen.

Elevernes danse pointgives efter ovenstående 13 kriterier til Skole OL dansestævnet. Hvert indarbejdet virkemiddel giver 1-3 point, afhængig af kvaliteten.

FREMVISNING OG FEEDBACK

Efter cirka 30 minutter skal eleverne have indsat 1-2 kort og indøvet dansen. De afslutter med at fremvise dansen i takt til musikken.

Hvis I har god tid, kan hver gruppe få en sparringsgruppe, som skal give to positive feedbacks under en fremvisning. Formålet er at inspirere og hjælpe hinanden med at indarbejde flere Skole OL Challenges kort i deres dans og dermed få flere point.

 

MUSIKFORSLAG

Eleverne danser til en tilfældig sang på stævnedagen, i tempoet 95-115 BPM. De skal dermed ikke lave dansen til et specifikt musiknummer.

Brug Spotify playliste: Skole OL Dans

Musik forslag: ”Du gør det godt” med Basim og Johnson & HEDEGAARD