Halløj du!



Udstyr
- Bordtennisbat pr. elev
- 4-8 bordtennisbolde

Formål
Fokus er på elevernes benstilling og udgangsposition, når de vil skyde bolden i en bestemt retning. Eleverne træner deres serv.
- Del jer op i to eller fire hold. Hvert hold stiller sig en rundkreds med 8 – 12 meter i diameter.
- I skal hver have et bordtennisbat, og hvert hold skal have minimum én bordtennisbold.
- Nu er I klar til at komme i gang. En af jer er klar til at skyde bolden afsted med battet. Inden I slår til bolden, råber I: ”Halløj!” og et navn på den holdkammerat, som I vil skyde til. Skyd bolden, så den studser gulvet på vej over til klassekammeraten.
- Klassekammeraten modtager bolden enten ved at gribe bolden eller ved at bremse den med battet.
- Den af jer, der lige har modtaget bolden må nu skyde bolden videre til en ny i rundkredsen.
Variation
- Brug andet end navn, fx navne på søskende, efternavne, initialer.
- I kan stille et spørgsmål, når i skyder bolden afsted fx ”hvordan gik din cykeltur til skole?”. Den der modtager bolden, svarer på spørgsmålet.
- Sæt eventuelt to eller tre bolde i gang.
- Hvis I ikke rammer modtageren inden for arms rækkevidde, så må modtageren bestemme, at afsenderen skal udføre en øvelse, fx 5 englehop. Find selv på øvelser.
Den rette benstilling og udgangsstilling (til læreren)
Tag en snak med eleverne om deres benstilling og udgangsposition, når de skyder boldene afsted i rundkredsen. Eleverne skal forsøge at rette fødder, hofte og arme i retning af den elev, som de vil skyde til.