Vælg Emne badminton ninjatraening

Ninjatræning

icons/agegroup.png
0.-6. klasse
icons/time.png
10 min.
icons/place.png
Inde
icons/aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • Hvis muligt en ketsjer pr. elev.
icons/goals.png

Formål

At styrke relationen eleverne imellem ved at samarbejde
At træne grundlæggende bevægelse i benarbejdet særligt forspændingsbevægelse og stemskridt
At træne elevernes styrke og kondition

Beskrivelse:
Makkerøvelse, hvor en bevæger sig rundt i den store firkant på badmintonbanen
(kvartbanen) mens makkeren skal spejle bevægelserne.
Midterlinjen er “spejlet”. Der byttes efter 30 sek., så makkeren nu bestemmer
bevægelserne. Herefter laves en makker styrkeøvelse, hvor hænderne
klappes sammen efter hver gentagelse.
Hver elev skal bevæge sig på badmintonbanen 4 gange og lave 4 makker
styrkeøvelser.
Der laves følgende makker styrkeøvelser med klap: 10 mavebøjninger, 10
ben bøjninger (ned og klap), 10 rygbøjninger, 10 høje hop (jump squats).

Vær opmærksom på:

  • Eleverne udfører øvelserne (både benarbejde og styrke) i passende
    tempo, så udførelsen er korrekt.
  • Kom med opmuntrende kommentarer til eleverne, så de motiveres til at
    bevæge sig og udføre øvelserne korrekt.
  • Sørg for at makkerparrene passer nogenlunde sammen i forhold til
    styrke, kondition og badmintonbevægelse.

 

Historien bag:
Fortæl eleverne at badminton- og ninjatræning ligner hinanden rigtig meget. Du skal
være lynhurtig og smidig som en kat samtidig skal eleverne være gode til at hjælpe
hinanden med at blive dygtige.

Justeringsmuligheder:

  1. Gør øvelsen lettere ved at en af eleverne peger, hvorhen den anden elev
    skal bevæge sig. Der arbejdes primært ud i de fire hjørner.
  2. Eleverne skyder med hånden en ballon til hinanden på tværs af badmintonbanen
    og ser hvor mange de kan få.
  3. Eleverne spiller til hinanden med ketsjer og ballon/fjerbold på tværs af badmintonbanen og ser hvor mange de kan få.