Vælg Emne badminton det-brandvarme-greb-med-fjerbold

Det brandvarme greb (med fjerbold)

icons/agegroup.png
0.-6. klasse
icons/time.png
10 min.
icons/place.png
Inde
icons/teknik.png
teknik
icons/equipment.png

Udstyr

  • Pr. par: 1 ketsjer og 5-10 fjerbolde.
icons/goals.png

Formål

At opleve succes ved at ramme en flyvende fjerbold flere gange
At kunne skifte greb mellem forhåndsgreb og baghåndsgreb
At træne grundlæggende tekniske færdigheder: Primært rotation i underarm og bevægelse fremad efterfulgt af et stemskridt

Beskrivelse:
Makkerøvelser, hvor den ene elev øver sig på at slå til en fjerbold, som den
anden elev kaster. Der anvendes IKKE net.
Eleven, der øver sig, starter med parallelle fødder og træder herefter skråt
frem i stemskridt, slår til fjerbolden og bevæger sig tilbage til startpositionen.
Der skiftes hele tiden mellem bag- og forhåndssiden. Der er fokus på
at skifte grebet mellem hvert slag og ikke på, hvor fjerbolden flyver hen.
Efter 5-10 fjerbolde skiftes der, så eleven der har kastet fjerbolden skal
øve sig.

Historien bag:
Fortæl eleverne, at grebet på deres ketsjer er brandvarmt, så de hele tiden er nødt til
at holde løst og skifte greb – ellers brænder de fingrene.

 

Vær opmærksom på:

  • Fjerbolden kastes så det passer med elevens bevægelse og ketsjerens
    bane (ikke for tæt på).
  • Giv god tid til at finde den rette startposition og til at skifte greb mellem
    de kastede bolde.
  • Giv ros, når eleverne udfører bevægelserne korrekt.
  • Kom med positiv og opmuntrende feedback til eleverne.

Justeringsmuligheder:

  1. Gør øvelsen lettere ved at lade eleven slå til en ballon i stedet.
    Se samme øvelse med ballon.
  2. Gør øvelsen lettere ved lade eleven slå til fjerbolden i enten baghånds- eller
    forhåndssiden. Se øvelsen: Træning til diamantjagt.
    3. Gør øvelsen sværere ved at eleven skal skyde fjerbolden så makkeren kan gribe
    den. Se øvelsen: Diamantjagt.