Vælg Emne Fodbold bevaeg-bolden-i-par

Bevæg bolden i par

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
4.-6. klasse
icons/time.png
20 min.
icons/place.png
ude eller inde
icons/opvarmning.png
opvarmning
icons/equipment.png

Udstyr

  • En bold pr. par

Beskrivelse:
1a) Eleverne inddeles i par, som alle stiller op på baglinjen, hvert par har en bold. Parrene skal nu transportere sin bold, uden at den rører jorden, fra den ene linje til den anden (ca. 20 meter væk) og tilbage ved at:
• ikke holde med hænderne
• kun røre med én hånd og en mave
• kun at røre med én arm (ikke hånd) og en ryg.

1b) Nu skal bolden ned til fødderne, hvorefter alle bevæger sig på tværs af banen med en bold, mens de holder hinanden i hånden og afleverer en bold til hinanden med fødderne. Derved kommer der kort afstand mellem parret, og de vænner sig til at forsøge at spille en god bold til hinanden, da de ellers begge skal løbe efter den. Efter et par ture på tværs, åbnes der op for, at man kan bevæge sig rundt ml. hinanden på kryds og tværs.

1c) Når parrene har vænnet sig til at løbe rundt med bolden, skiftes der til en
kamp om at have bolden. Max halvdelen af parrene skal starte med en bold. De par, der ikke har en bold, skal hele tiden forsøge at erobre en bold fra de par, der har en.

Organisering og materialer:
Børnene skal være sammen i par og have en bold pr. par.
Hvis I har færre bolde, kan flere par deles om en bold.
Banen bør være ca. 20m2 pr. elev.

Justeringsmuligheder:
Hvis man har en bold pr. elev, kan øvelserne 1b og 1c laves individuelt ca. halvdelen af tiden.