Trespring – rytme og tilløb

icons/agegroup.png
4.-7. klasse
icons/time.png
40 min.
icons/place.png
Ude eller inde
icons/atletik_spring.png
Spring
icons/type_aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • 15 sjippetove
  • 2 målebånd
  • Sandgrav eller blødt græs
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal blive helt fortrolige og sikre på rytmen i trespring. Og de skal lære at kombinere trespringet med et tilløb.

Introduktion

I skal blive helt fortrolige og sikre med rytmen i trespring. Se på videoen herunder, hvordan trespringet, skal springes:

Introspørgsmål
  • Trespring kan være rigtigt hårdt for kroppen. Hvordan kan det være?

I aktiviteterne Trespring og De tre spring (højde-, længde- og trespring) kan I arbejde med det færdige trespring.

Spring trespring

Del klassen i to grupper. Hver gruppe skal arbejde med forskellige tekniske elementer af trespring. Byt efter ca. 15-20 minutter.

Gruppe 1: ”Hink, skridt – HOP!”

Hop på tværs af sandgraven. Men I kan også lande på græs.

Se på tegningen, hvor I skal arbejde først med hink, så med hink og skridt og til sidst med et færdigt trespring med hink, skridt og til sidst hop.

Hink:
  • Læg et sjippetov ud ca. 1 meter fra sandgraven.
  • Tag et tilløb på fem skridt og HINK ud i sandgraven. Land på samme fod, som I satte af med.
  • Prøv det 3-4 gange: Hvor langt ud kan I komme i hinket?
  • Læg et målebånd ud langs sandgraven, så I kan se, hvor langt I springer.
  • Flyt evt. tilløbet længere bagud, så I kan få mere fart på.
Hink & skridt:
  • Læg et sjippetov ca. 2,5-3 meter fra sandgraven.
  • Tag et tilløb på fem skridt og tag et hink og et skridt ud i sandgraven. Land på den modsatte fod af den, som I satte af med.
  • Prøv det 3-4 gange: Hvor langt ud kan I komme ud?
  • Læg et målebånd ud langs sandgraven, så I kan se, hvor langt I kommer ud.
  • Flyt evt. tilløbet længere bagud, så I kan få mere fart på.
Hink, skridt – og HOP!:
  • Læg et sjippetov ca. 3-4 meter fra sandgraven.
  • Tag et tilløb på fem skridt og tag et hink, et skridt – og hop ud i sandgraven og land med samlede fødder.
  • Prøv det 3-4 gange: Hvor langt ud kan I komme ud?
  • Læg et målebånd ud langs sandgraven, så I kan se, hvor langt I kommer ud.
  • Flyt evt. tilløbet længere bagud, så I kan få mere fart på.

 

Gruppe 2: Fart på tilløbet!
  • Hop på tværs af sandgraven. Men I kan også lande på græs.
  • Læg to sjippetove ud, der viser, hvor i mellem I skal HINKE. Placer dem, så der i den ene ende er ca. to meter mellem dem og i den anden ende, skal der være ca. tre meter mellem de to sjippetove.
  • Læg igen to sjippetove ud, der markerer, hvor i mellem I skal tage jeres SKRIDT. Placer dem igen, så der er større afstand mellem sjippetovene i den ene ende og mindre afstand i den anden ende.
  • Start med et tre-skridts tilløb og find det sted, hvor det passer bedst. I må ikke røre sjippetovene.
  • Prøv et par gange og sæt mere fart på både i tilløbet og i springene.
  • Øg nu tilløbet til først fem skridt og dernæst syv skridt. Hvor langt kan I komme og stadig sætte af de rigtige steder uden at røre sjippetovene og nu ud i sandgraven?

Afslutning

Slut af med nogle strækøvelser: