“Rigtig” længdespring

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
icons/time.png
30 min.
icons/place.png
Ude
icons/atletik_spring.png
Spring
icons/type_aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • 6 kegler
  • 6 sjippetove
  • Målebånd
  • Sandgrav, blødt græs el.lign.
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal lære at tage et længere tilløb til længdespring, sætte rigtigt af og lande i sandgraven. De skal prøve kræfter med et rigtigt længdespring.

Introduktion

I skal lære at lave et rigtig længdespring. Det betyder at i skal tage et længere tilløb, sætte rigtigt af og lande i sandkassen.

Fokuspunkter
  1. I tilløbet: Tænk på at løbe med knæene lidt højere end normalt.
  2. I afsættet: Tænk på at lave afsættet VIRKELIG hurtigt.
  3. I springet: Tænk op at springe højt (højere end du tror), så springet kan blive langt.
Introspørgsmål
  • Hvor langt skal et tilløb til længdespring ca. være?
  • Hvorfor er det en god ide at løfte knæene lidt mere end normalt, når man løber tilløb til længdespring?

Tilløb og afsæt til længdespring

Gør jer klar
  • I skal dele jer i tre hold.
  • Stil en kegle ud for hver tilløbsbane, ca. 10-12 meter fra sandkassen.
  • Lav en ”afsætszone” med to sjippetove i hver tilløbsbane. Der skal være ca. 1 meter mellem sjippetovene.
  • Læg et målebånd ud langs kanten af sandkassen. I kan enten selv holde øje med, hvor langt I springer eller få jeres lærer til det.
Sådan gør I
  • Prøv nu at løbe i fuld fart hen mod afsætszonen og sæt af.
  • Hold farten HELT hen til afsættet.
  • Spring 3-4 gange og husk jeres bedste resultat.
  • Flyt nu ”startkeglerne” 5-7 meter længere tilbage, så det næsten svarer til et fuldt tilløb. I kan springe tre ad gangen på hver jeres bane. Stadig med fokus på at løbe i fuld fart HELT hen til afsættet. Mål springene igen.
  • Lav evt. en eller to streger ude i sandkassen: Prøv om I kan lande med fødderne på den anden side af stregerne.

På videoen kan I se, hvordan et længdespring ser ud:

I kan arbejde mere med længdespringet med aktiviteterne Længdespring og De tre spring (højde-, længde- og trespring).

Refleksion

I skal nu gå sammen to og to. Jog eller løb helt stille og roligt rundt på idrætsområdet. I skal tale sammen om dagens undervisning og prøve at komme med forslag til, hvad I hver især kan gøre for at kunne springe endnu længere. Efter 5-10 minutters skal I samles alle sammen. Hvad er de andre kommet frem til?

Slut af med nogle strækøvelser og tal med jeres lærer om spørgsmålene herunder:

  • Tænk over, hvilket spring der føltes bedst. Hvad gjorde, at netop det spring føltes godt?
  • Hvor stor forskel var der på det korte tilløb og det lange tilløb – med hvilket tilløb kunne I springe længst?
  • Kom med forslag til at springe endnu længere. Hvad skal der til for, at I kan forbedre jeres spring?
  • Hvis du havde en makker, hvad vil du så kigge efter i hans/hendes spring og hvad ville du give gåde råd om?