Klemmeleg

icons/agegroup.png
6.-8. klasse
icons/time.png
10 min.
icons/place.png
Inde eller ude
icons/triatlon_loeb.png
Løb
icons/type_opvarmning.png
opvarmning
icons/equipment.png

Udstyr

  • 4 kegler
  • Klemmer eller et stykke stof, som kan bruges som hale
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne bliver varmet op. Fokusordene er konkurrence og motion.

Før I går i gang

  • Alle får udleveret en klemme, som I sætter fast på trøjen.
  • Med keglerne afgrænser I et område, som klemmelegen foregår i.
  • Når alle har sat deres klemme fast på tøjet, kan legen begynde.

 

Om klemmeleg

Klemmeleg er en fangeleg, hvor det handler om at erobre de andres klemmer, uden de erobrer ens egen. Erobrer I en klemme fra en af jeres klassekammerater, sætter I den fast på jeres eget tøj og prøver at få fat på endnu flere klemmer.

Klemmerne skal sidde et synligt sted på kroppen f.eks. på ærmet eller i siden på shortsene.

Har I ingen klemme, er I ude af legen og må stille jer ved siden af banen, indtil næste omgang begynder.

Vinderen er den elev med flest klemmer på tøjet, når tiden er gået.