Vælg Emne triatlon klemmeleg

Klemmeleg

icons/agegroup.png
6.-8. klasse
icons/time.png
15 min.
icons/place.png
Inde/ude
icons/opvarmning.png
opvarmning
icons/default.png
triatlon
icons/equipment.png

Udstyr

  • 4 kegler
  • Klemmer
icons/goals.png

Formål

Denne aktivitet er præget af fysisk udfordring, hvor eleverne skal veksle mellem arbejdsintensiteter og retningsskift. De lærer endvidere om strategisk planlægning, da der er flere måder at angribe øvelsen på. Fx kan der være nogle som er aggressive, mens andre er defensive. De lærer om samarbejde og overholdelse af regler, da der er retningslinjer for udførelsen af aktiviteten.

Eleverne kæmper alle mod alle, hvor det handler om at indsamle flest klemmer fra de andre. Eleverne får tildelt to-tre klemmer hver, som sættes fast på tøjet, hvor det er synligt – fx i shortsene, ærmet eller lignende. Når en klemme erobres sættes den fast på tøjet. Når tiden er gået, tæller alle deres klemmer, og den elev med flest klemmer har vundet. Det er vigtigt, at eleverne kun tager én klemme ad gangen fra modstanderne. Klemmelegen kan også laves så man udgår, når man ikke har flere klemmer.