Forside triatlon cykling aktivitet Alle mulige måder at løbe på

Criterium

icons/agegroup.png
6.-8. klasse
icons/time.png
25 min.
icons/place.png
Ude
icons/triatlon_cykling.png
Cykling
icons/type_aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • Cykler
  • Cykelhjelme
icons/goals.png

Læringsmål

Her træner eleverne teknik på cyklen og deres puls.

Hvad er et criterium?

Et criterium er en type cykelløb, der afholdes på en kort rute (normalt mindre end 5 kilometer), ofte på afspærrede strækninger i bymidter.

Længden på et criterium varierer og kan enten være angivet i tid eller med et antal omgange, der skal køres. Et criterium varer ofte omkring en time, hvilket er kortere end traditionelle landevejsløb, der kan vare mange timer og nogle gange strække sig over flere dage og uger, som f.eks. Tour de France. Vinderen er den første cykelrytter, der krydser målstregen uden at være blevet overhalet med en omgang.

Løbene har ofte præmier for at vinde specifikke omgange, for eksempel hver tiende omgang.

At vinde et criterium kræver en blanding af gode tekniske evner – for eksempel at mestre skarpe hjørner – og at kunne køre sikkert med en større gruppe på en lukket rute. Desuden skal man være i god form for at kunne angribe de andre ryttere og gentagende gange kunne accelerere op fra hjørnerne.

Sådan gør I

Find en rundstrækning, eller en ud- og hjemrute, som er uden trafik. Afstanden kan være alt lige fra 200 meter til 5 kilometer.

Aftal hvor mange omgange I skal køre, og om I skal lave nogle tekniske øvelser undervejs, inden I går i gang med at cykle. Det kan f.eks. være at skære bestemte sving, lave nedbremsninger eller køre på linje.