Hilseleg
Udstyr
- Cykler
- Cykelhjelme
- 4 kegler
Formål
Her er der fokus på elevernes balance, overblik og teknik på cyklen.
Om hilseleg
Hilseleg er en sjov øvelse, hvor I træner jeres teknik og balance, mens I kører rundt mellem hinanden på et afgrænset område og henholdsvis giver hinanden hånden eller en highfive.
Før I går i gang laver I en bane af keglerne, i en størrelse der matcher hvor mange elever I er – jo mindre bane jo højere sværhedsgrad.
I kan med fordel lave det til en navneleg, så I, i første runde siger jeres eget navn og i anden runde siger navnet på den, som I highfiver eller giver hånd til.