Vælg Emne taekwondo tkd-kampstand-med-loeb-til-kegle

Kampstand – Med løb til kegle

icons/agegroup.png
0.-6. klasse
icons/time.png
5 min.
icons/place.png
Inde
icons/aktivitet.png
øvelse
icons/equipment.png

Udstyr

  • Kegler
icons/goals.png

Formål

Kropskontrol
Koordination
Interval-udholdenhed
Forberedelse til teknikker fra kampstand

Alle teknikker i TKD udføres fra basis-kampstanden (atletisk stand):
– 1 1⁄2-2 skulderbredde mellem fødder med lige meget vægt på hver fod.

– Knæ let bøjede, så der opnås forspænding i forlåret.

– Under bevægelse er man ”oppe på tæerne” dvs. vægten lidt på forfoden og hælen løftes let fra gulvet (ligesom i boksning).

– Hænderne knyttede og arme afslappede, let bøjede (som beskyttelse af krop).

Eleverne står hver for sig med god afstand til hinanden. Front imod underviser. Eleverne står i kampstand og er hele tiden i bevægelse. Bevægelsen kaldes for ”step”. Vægten er på forfoden og man ”hopper” let op og ned på stedet, men uden at slippe forfoden fra gulvet. På signal, eller på trænerens egen bevægelse, udføres følgende øvelser:
– Skift på stedet
– Skridt frem (bageste ben føres frem)
– Skridt tilbage (forreste ben føres tilbage)
– Sidelæns frem (bageste fod flyttes frem til forreste fod som rykkes frem i ny kampstand med det samme, så det bliver en flydende bevægelse)                                     – Sidelæns tilbage (forreste fod flyttes tilbage til bageste fod, som rykkes lidt tilbage i ny kampstand med det samme, så det bliver en flydende bevægelse)

Hver øvelse skal udføres i en så eksplosiv bevægelse som muligt (med måde, så teknikken stadig bibeholdes nogenlunde)
Der køres 30 sekunder af gangen. Efter hver runde – løbes der ud til en kegle og tilbage på ens position
NB: Fokus på udstråling og råb ved alle øvelser.
Imellem øvelserne er der konstant bevægelse, som er step på stedet i kampstanden.

 

 

Variationer:

– Kombination af øvelserne. Enten skiftevis hver for sig (eks. første signal: skridt frem, andet signal: skridt tilbage osv.) eller to øvelser sat sammen, så de kommer i forlængelse af hinanden (eks. skift på stedet + sidelæns frem). Der er utallige af kombinationer.
– Kongens efterfølger (især når eleverne kender øvelserne). Eleverne er enten i makkerpar eller i små grupper (3-4 elever). Alle stepper på stedet i kampstand med ”kongen” forrest og de andre placeret, så alle kan se kongen. Kongen udfører så en af øvelserne efter eget valg (eks. skridt frem). De andre i gruppen skal reagere hurtigt med den samme bevægelse. Efter ca. 5 sekunder udfører kongen en ny øvelser Efter ca. 6 øvelser er det så en ny i gruppen der er konge.