Rygcrawl

icons/agegroup.png
2.-6. klasse
icons/time.png
13 min.
icons/place.png
Svømmehal
icons/teknik.png
teknik
icons/goals.png

Formål

Målet er, at eleverne kan svømme to baner rygcrawl med kroppen liggende i overfladen, uden at hofterne svinger fra side til side. Bensparket er kontinuerligt, og armtaget kører som et hjul i takt med rotationen i kroppen.

Eleverne skal træne Rygcrawl

  • 2 Baner rygcrawl ben: Lig på ryggen med armene samlet over hovedet i en pil. Bensparket foregår skiftevis op mod vanoverfladen og en tilbageføring ned mod bunden. Bensparket starter i hoften, hvorefter lår, knæ, underben og fod føres mod vandoverfladen.
  • 2 baner rotations øvelse: Lig på ryggen med armene langs siden. Hold et kontinuerligt benspark. Hofte og skulder roterer fra den en side mod den anden. Skulder og hofte følges hele tiden ad. De roterer fri af vandet og peger mod loftet, inden de roterer ned i vandet igen.
  • 2 bane med halv fremføring: Lig på ryggen med armene langs siden. Hold et kontinuerligt benspark. Samme rotationsbevægelse som før, nu skal armene bare følge med. Så fra hofte føres hånden op og peger lodret mod loftet, imens skulderen er fri. Herefter føres hånden ned til hoften, imens skulderen roteres ned i vandet. Så skiftes der side.
  • 2 baner sammensat rygcrawl: Kombiner benspark og rotation med armtaget som har 4 faser.
    1. fase er isætningen af armen. Isætningen foregår over hovedet i en lige forlængelse af kroppen og ud for skulderen, hvor lillefingeren føres først i vandet.
    2. fase er, når eleven bringer armen ned under vanderoverfalden og ned langs kroppen til catch-position. Catch-position er, når skulder, albue og hånd er på en lige linje vinkelret på kroppen, og hvor eleven ved hjælp af en let bøjning i albueleddet, får skabt et tryk på vandet.
    3. fase er hvor eleven fører hånden og armen ned langs siden af kroppen til hoften.
    4. fase er selve fremføringen, hvor hånden føres op af vandet med tommelfingeren først. Armen føres strakt frem over kroppen og tæt forbi øret mod isætningen.

Variationer:
At svømme et teknisk flot rygcrawl kræver mere end 6 baners øvelse. Men har man gennemført en række af de øvrige lektioner, har eleverne allerede trænet en række af grundfærdighederne: Balance, vejrtrækning og bevægelse. Derfor har de basale forudsætninger for at kunne udføre de fire rygcrawl-øvelser, ellers bør man overveje at starte med andre lektioner.

Tip:
1. Brug svømmebriller hvis man ikke kan have åbne øjne under vandet.
2. Brug et bælte til dem, der er utrygge eller har problemer med at flyde.
3. Hvis der er mange elever i bassinet ad gangen, inddel dem i 1 og 2 og sendt dem afsted med mellemrum. Først 1’erne dernæst alle 2’erne.