Crawl

icons/agegroup.png
2.-6. klasse
icons/time.png
13 min.
icons/place.png
Svømmehal
icons/teknik.png
teknik
icons/goals.png

Formål

Målet er, at eleverne kan svømme 25 meter crawl uden pause og med vejrtrækning udført på korrekt vis til siderne.
At svømme teknisk korrekt crawl kræver mere end en lektion. Men har man gennemført en række af de øvrige lektioner, har eleverne allerede øvet en række af grundfærdighederne: balance, vejrtrækning og bevægelse. Derfor har elever de basale forudsætninger for at kunne arbejde med crawlteknik.

Bensparket

  1. Eleverne skal holde i kanten, armene strakt og hovedet mellem armene. Crawl-bensparket øves et par minutter.
    Afviklingen af sparket starter i hoften, hvorefter knæ og fod føres ned mod bunden. Benene ligger i en lige forlængelse af kroppen med en lille bøjning i knæleddet. Fodleddet er stort set hele tiden strakt. Dybden i bensparket er lille og ikke mere end én til to fodlængder under vandoverfladen.
  2. Eleverne svømmer 2 baner crawlben med armene samlet over hovedet – eventuelt med en plade.

Armtaget består af tre faser

  • Svøm 2 baner crawl med fokus på armtaget – eventuelt med en pullboy eller plade mellem benene så benene holdes i overfladen.
  1. Fase 1 er isætningen af armen. Her strækkes armen frem foran eleven, og hånden føres gennem vandoverfladen med fingerspidserne først. Efter isætningen bringes hånden og armen ned under vandoverfladen og bagud, indtil skulderen, armen og hånden er lodret i vandet i en lige linje under skulderen, kaldet Catch-position.
  2. Fase 2: eleven fører hånden og armen bagud, let indad og opad, inden hånden til sidst føres ud forbi hoften og op af vandet. Det er vigtigt, at hånden og armen presser bagud på vandet, så der skabes fremdrift i svømmeretningen.
  3. Fase 3 er armtagets fremføringen, hvor hånden efter frigørelsen føres frem til en ny isætning. Fremføring sker ved, at fingerspidserne føres frem tæt på vandoverfladen, albuen peger opad og at der er en bøjning i albuen.

Svøm 4 baner crawl

Koordination – For begynderen har bensparket særligt betydning for kroppens balance. Kroppen roterer, og samtidig med at man afslutter afviklingsfasen i armtaget, roteres kroppen og hovedet om længdeaksen, så skulder og arm kommer fri af vandet. Der roteres modsat ned i vandet samtidig med, at armen føres frem foran hovedet til isætning. Vejrtrækningen times på det rette tidspunkt i forhold til armens bevægelse. På det tidspunkt hvor hånden forlader vandet, skal hovedet roter med kroppen og munden skal lige nøjagtigt være fri af vandoverfladen, så man kan foretage sin vejrtrækning. Vejrtrækningen afsluttes, når hånden kommer forbi hovedet i fremføringen.

Variationer:
Opdel stilarten så der er en bane kun hvor eleverne svømmer crawl ben, og en anden bane hvor eleverne kun svømmer crawl arme. De sidste to baner bruges på at svømme den fulde stilart crawl.

Tip:
1. Brug svømmebriller hvis man ikke kan have åbne øjne under vandet.
2. Brug et bælte til dem, der er utrygge eller har problemer med at flyde.
3. Hvis der er mange elever i bassinet ad gangen, inddel dem i 1 og 2 og sendt dem afsted med mellemrum. Først 1’erne dernæst alle 2’erne.