TEORI OM STAFET

De klassiske stafetter i sport er 4×100 m i atletik og forskellige holdkap i svømning, hvor 4 personer sammen skal komme hurtigst muligt i mål. I mange andre sportsgrene konkurrerer man også i stafetdisciplinen fx langrend, skøjteløb og cyklesport. Uden for sportens verden kender man også begrebet om stafet eller at deles om arbejdet, for at få det bedst mulige resultat. Mange fabrikker har skifteholdsarbejde, således at maskinerne kan køre hele døgnet rundt, men arbejderne får lange pauser.

En af de mere historiske stafetter hedder The Pony Express, og foregik i USA. Omkring 1860 blev der lavet en særlig postrute i USA, så man hurtig kunne fragte breve mellem øst og vest. Ruten var ca. 3.100 km lang, og der var 157 skifte stationer undervejs, hvor rytterne skiftede hest. Hver hest skulle således ride mellem 10 og 20 km, mens rytterne blev ved lidt længere.

Stafet:
En konkurrence, hvor flere holddeltagere afløser hinanden, for at levere en samlet præstation.

Tur:
Et løb uden pause.

Depeche:
Den pind, eller anden ting, som afleveres fra deltager til deltager.

Distance:
Længde af en enkelt tur, eller stafettens samlede længde.

Disponering af kræfter:
Den måde, man skal bruge de kræfter man har til rådighed, så man kan yde maksimalt.

Et skift:
Når depechen overleveres fra én person til en anden.

Når der arbejdes med stafetter, er der flere elementer, som gør sig gældende, for at opnå den hurtigste præstation.

Intensiteten skal tilpasses distancen eller tiden, der skal arbejdes i, i forhold til den enkeltes fysiske formåen. Jo kortere tid, der arbejdes, jo højere intensitet kan der arbejdes ved. Den maksimale kraftudvikling opnås inden for de første sekunder, der arbejdes. Herefter falder kraften hurtigt. Under arbejde ved maksimal intensitet ophobes mælkesyre og træthedsstoffer, da der arbejdes anaerobt (energiproduktion til muskelkontraktioner forløber uden ilt). Varigheden af det højintense arbejde er derfor begrænset af, hvor gode ens muskler er til at arbejde med en stor ophobning af
mælkesyre og træthedsstoffer. Hastigheden for udvaskningen af mælkesyre og træthedsstoffer fra musklerne, er ligeledes afgørende for, hvor hurtigt man er klar til at lave det samme stykke arbejde igen. Jo længere tid, der arbejdes omkring maksimal intensitet, jo længere pause har man behov for, før man er klar til at lave det samme stykke arbejde igen.

Hvis pausen er for kort, er træthedsstofferne ikke blevet fjernet, og musklens små energilagre er ikke blevet fyldt op igen. Derfor gælder det om at finde det rette forhold mellem arbejde og pause. Hvis der er fem på hvert hold i en rostafet vil pausen være fire gange så lang som arbejdet for hver enkelt. Det er individuelt, hvor lang tid der kan arbejdes omkring maksimal intensitet. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvor mange sekunder, eller hvor langt, hver elev kan holde intensiteten tæt på maks, og derudfra finde en gennemsnitlig varighed, som holdet arbejder bedst på.

Der skal ydermere tages højde for, hvor lang tid der bruges på at skifte i ergometeret. Hvis skiftet tager lang tid, kan det være en fordel ikke at skifte for ofte, da faldet i intensiteten er relativt lille, hvis der eksempelvis ros i yderligere 5 sek. Hvis skiftene foregår hurtigt, er det en fordel at lade eleverne ro i kortere tid, da de ved kortere tid, kan holde en gennemsnitlig højere intensitet.

Diskuter spørgsmålene i grupper

• Følgende ord er synonymer for stafet: budbringer, sendebud, bydreng, bud.
  Hvorfor tror du disse ord passer på stafet?
• Hvad er fordelene ved en stafet?
• Hvad skal der til for at lave et godt skift?
• Hvad sker der, hvis skiftet kikser?