Vælg Emne roning de-tre-motorer

DE TRE MOTORER

icons/agegroup.png
6.-8. klasse
icons/time.png
60 min.
icons/place.png
I roklubben
icons/aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • Romaskine
  • Blyant
  • Papir
icons/goals.png

Formål

Eleverne bliver fortrolig med de tre motorer.

BAGGRUNDSVIDEN

Den rigtige kobling af motorerne giver størst kraft. Lårmusklerne i benene (motor 1), er de stærkeste, og producerer tilsammen den største kraft, svarende til ca. 46% af den samlede kraft i et rotag. Motor 2 består af ryggen og baldemusklerne. Ryggen arbejder statisk, og overfører kraften fra benene til håndtaget i ergometeret. Baldemusklerne arbejder dynamisk, når kraften fra benene har peaket (nået maksimal kraft), for at opretholde kraften gennem hele taget. Armene (motor 3) slutter, da de er de svageste og bidrager kun til sidst, hvor kraften fra benene er relativt lille. Ved at koble de 3 motorer i den rette rækkefølge opnås den største kraftudvikling gennem hele taget.

INTRODUKTION TIL ØVELSERNE

Formålet med øvelserne er at teste, hvordan koordineringen af forskellige muskelgrupper i rotaget påvirker den kraft, der udvikles. Eleverne skal altså lære at igangsætte hver motor på det mest optimale tidspunkt. Desuden tester eleverne hvor længe de kan holde en høj intensitet.

Inddel i grupper à fem. Brug gerne samme gruppeinddeling gennem hele forløbet. Hver gruppe arbejder sammen om én romaskine. I den første øvelse, skal eleverne ro tre gange, og hver gang sætte en ekstra motor på. Den mængde kraft, der udvikles (målt i Watt) noteres. Hver elev kører første deløvelse igennem og har pause imens de andre kører samme deløvelse. Derefter køres deløvelse 2, og tilslut deløvelse 3.

I den anden øvelse, ror eleverne to forskellige distancer, så hurtigt de overhovedet kan, og noterer tiden og kraftudviklingen (målt i Watt).

ØVELSE 1

I skal alle sammen gennemføre nedenstående tre øvelser, og notere kraftudviklingen. Displayet skal se ud som på ovenstående billede. Når de 50 m er roet stopper I med at r og Watt aflæses.

Deløvelse 1:
Ro 50 m kun med motor 1 og notér dine Watt.

Deløvelse 2: 
Ro 50 m med både motor 1 og motor 2 og notér dine Watt.

Deløvelse 3:
Ro 50 m med motor 1, motor 2 og motor 3 og notér dine Watt.

ØVELSE 2

I skal alle sammen gennemføre nedenstående to deløvelser, og notere tiden og kraftudviklingen (målt i Watt). Alle elever ror først 100 m og holder pause imens resten i gruppen ror. Herefter ros 200 m.

Deløvelse 1:
Ro 100 m så hurtigt som muligt. Notér tid og Watt.

Deløvelse 2: 
Ro 200 m så hurtigt som muligt. Notér tid og Watt.

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL ØVELSE 1

Diskuter spørgsmålene i grupper

  • Hvad giver den største kraftudvikling?
  • Hvorfor tror du netop dette, giver den største kraftudvikling?

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL ØVELSE 2

Diskuter spørgsmålene i grupper.

  • Hvor langt kan I holde en høj intensitet?