SKUDBANE 2 – MED FLADE KEGLER



Udstyr
- Bolde
- Redskaber. Brug det I har!
Denne bane kræver ikke ”håndboldmål”. Her er lagt op til, at der laves nogle mål på gulvet enten ved brug af hulahopringe eller flade kegler.
I en skudbane er konceptet, at der ikke skal være kø. Alle børn skal være i bevægelse. Det skal være sjovt og udfordrende at bevæge sig rundt på banen, og der skal være masser af skud. En god ide er at have ”to spor” undervejs på banen, så hurtige elever kan lave en overhaling. Eller man kan lave flere små skudbaner.
Organisering:
Alle børnene er i gang, og i disse forslag har vi lagt op til, at der er to ”skudstationer”. Her ligger en bunke bolde. På den øvrige del af banen har børnene ikke bolden med sig.
Justeringsmuligheder:
Hvis der opstår kø, kan man som underviser have et par bolde klar, og eleverne kan bruge ventetiden på små boldøvelser:
Eksempelvis at kaste bolden op i luften, klap i hænderne og grib bolden igen.
Øvelserne kan også være af mere fysisk karakter, så eleverne får pulsen op.