Vælg Emne Håndbold skovnisser-og-skovtrolde

SKOVNISSER OG SKOVTROLDE

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
4.-6. klasse
icons/time.png
10 min.
icons/place.png
Hal
icons/opvarmning.png
opvarmning
icons/equipment.png

Udstyr

  • En masse kegler
  • Overtræksveste
  • En masse bløde skumbolde

Eleverne deles i to hold. Det ene er skovnisserne, og det andet er skovtroldene.
Banen er skoven, og de to målfelter er hver deres skovbakke, hvor de har hver deres juletræsplantage (keglerne er små juletræer). Det gælder for de to hold om at løbe ned og stjæle juletræer (keglerne) og bringe dem med hjem til egen skovbakke (målfelt).
Eleverne må kun stjæle et juletræ ad gangen.

Hvert hold har en række skytter med bløde skumbolde, og deres rolle
er at skyde dem, der kommer løbende, fra maven og ned. Bliver man ramt, skal man tage 10 sprællemænd, før man må løbe videre. Imens stiller man sit juletræ ved siden af sig, og ingen må tage det.

Legen leges i tidsintervaller á eksempelvis 3 minutter. Når de tre minutter er gået, kan man fordele juletræerne igen og bytte skytter, før man starter op igen. Man kan også ændre på den aktivitet, man skal lave, når man bliver ramt. Så i stedet for sprællemænd skal man lave skihop/englehop/ snurretop eller andet.

Organisering:
Legen leges som udgangspunkt på en stor håndboldbane, men kan sagtens leges på
andre baner.

Justeringsmuligheder:

  • Antal skytter.
  • Antal juletræer og fordelingen af juletræer.
  • Hvilke øvelser man skal lave, når man bliver ramt.