Vælg Emne Fairplay regler-skaber-lighed

Regler skaber lighed

icons/agegroup.png
4.-7. klasse
icons/time.png
90 min.
icons/place.png
Ude eller inde
icons/fairplay_aktiviteter.png
Aktiviteter
icons/aktivitet.png
øvelse
icons/equipment.png

Udstyr

  • Papir og noget at tegne med
  • Kegler til markering af bane
  • Bold
icons/goals.png

Læringsmål

Formålet er at eleverne får kendskab til vigtigheden af hvad regler gør i sport og samfund

Tegning og End Ball

Eleverne får udleveret et stykke papir, hvor de hver især tegner ’en verden uden love eller regler’. Elevernes tegninger bruges som afsæt i en diskussion om ”hvorfor love og regler er nødvendige i et samfund.” Elevernes tegninger udfordres med dybdegående opklarende spørgsmål, der tvinger eleven til at tænke over ’sin (tegnede) verden.’

Herefter går aktiviteten over til et spil End Ball, der skal være med til, at vise eleverne hvorfor regler er vigtige.

Elevere deles op i to hold. Boldspillet går ud på at score så mange point som muligt. Man får point hver gang bolden ender hos et holds ’end player’ der står i målscoringszonen.

Eleverne spiller første runde uden yderligere forklaring. Et muligt scenarie vil på nuværende tidspunkt være, at enkelte spillere vil holde godt fast i bolden og løbe ned til holdets ’end player’ og aflevere bolden – eller at de stærke boldspillere vil dominere kampen.

Efter første runde er spillet samles eleverne til en snak om, hvordan de synes kampen gik, og hvad der kunne forbedres i spillet. Eleverne opmuntres til at komme med regler der kan tilføjes spillet for at gøre det mere lige. Fx tilføj zoner hvor kun særlige elever kan stå, et minimum af afleveringer, at alle skal have haft bolden før der kan scores osv.

Anden runde spilles, og når denne er færdig, går eleverne tilbage til deres tegning, hvor de bag på nu tegner to nye tegninger. En tegning der viser hvordan klassen så ud, da de spillede første omgang af End Ball. Og en tegning der viser, hvordan klassen så ud, da de spillede anden omgang af Net Ball.
Eleverne spørges hvilken runde de synes bedst om og hvorfor de svarer som de gør.
Herefter tales om, hvad reglerne gjorde for spillet – positivt som negativt.

Til slut kan samtalen udvides til at tale om regler i andre sportsgrene og/eller i samfundet.