Vælg Emne Challenges den-uendelige-sjippebuetov

Den uendelige – Sjippe Challenge

icons/agegroup.png
Alle klassetrin
icons/time.png
5 min.
icons/place.png
Inde/ude
icons/aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • 2x sjippebuetov (sjippe-langreb)
  • Stopur
icons/goals.png

Færdigheder

Speed6_48px
Hurtighed
Communication4
Kommunikation
Timing4_48px
Timing
Motor Skills4_48px
Motorik og kropsforståelse

Hvor mange gange kan jeres klasse komme igennem sjippebuetovet på 5 minutter?

Se videoen med introduktion til Sjippe Challenge!

En gammel og elsket kending. Her skal der sjippes.

Hvordan gennemføres konkurrencen?

Inddeling i grupper
Klassen inddeles i to grupper. Begge grupper gennemfører konkurrencen.

Selve konkurrencen
Hver gruppe udvælger to personer til at svinge gruppens sjippetov.
Resten af gruppen stiller sig i kø på højre side af den ene, som svinger tovet.

Konkurrencen gælder om, at eleverne skal komme så mange gange igennem sjippetovet som overhovedet muligt i løbet af 5 minutter. Eleverne må ikke bare løbe igennem buen, men skal have mindst ét hop.

På skift løber eleverne ind i buen og hopper og ud igen på modsatte side. Herefter stiller man sig op i kø på venstre side af den anden, som svinger tovet. På den måde bevæger eleverne sig rundt i et 8-tal eller uendelighedstegn.

Rammer en elev tovet, tælles dette ene forsøg ikke med. Herefter tælles videre, når den næste elev er igennem buen.

0.-2. klasse må gerne starte inde i tovet, hvor de så hopper og løber ud. Her kan det være en fordel, hvis det er læreren der svinger tovet. Bind evt. tovet fast i en ribbe eller lignende, så behøves der kun én til at svinge tovet.

Hint: Brug evt. et stykke papir til at sætte streger på for hver elev, der kommer igennem tovet.

Det samlede resultat
Tiden stoppes efter 5 minutter. Her tælles antallet af gange, eleverne har hoppet igennem sjippebuetovet. De to gruppers resultater lægges sammen.