Vælg Emne challenges den-stillesiddende-siddende-volley

Den stillesiddende – Volley Challenge

icons/agegroup.png
0.-10. klasse
icons/time.png
10 min.
icons/place.png
Inde
icons/aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • Badebold eller ballon (afhængig af årgang)
  • Kegler
  • Evt. en badmintonbane og net
icons/goals.png

Færdigheder

Communication4
Kommunikation
Motor Skills4_48px
Motorik og kropsforståelse

Hvor mange afleveringer kan din klasse få i træk?

Se videoen med introduktion til Volley Challenge!

Differentiering mellem klassetrin
0.-2. klasse
intet krav om antal berøringer pr. side
0.-4. klasse spiller med en ballon
5.-8. klasse spiller med en badebold

Hvordan gennemføres konkurrencen?
I siddende volleyball skal eleverne samarbejde. De skal aflevere ballonen/bolden til hinanden mellem to banehalvdele, mens alle sidder på gulvet/jorden.

Opstilling af banen
Start med at sætte baner op svarende til antal grupper. En bane består af et 3 x 6 meter felt, der deles op af et net eller lignende i ca. 1 meters højde. Du kan f.eks. benytte badmintonbaner, hvor nettet sættes helt nede ved gulvet.

Inddeling af grupper
Klassen inddeles i minimum to grupper med 6-12 elever i hver.

Selve konkurrencen
Hver gruppe får deres egen bane. Gruppen fordeler sig ud, så de er lige mange på hver side af nettet. De skal nu på 10 minutter have så mange afleveringer som muligt i træk mellem de to banehalvdele uden at lave fejl. De får et point, hver gang det lykkes dem at spille badebolden/ballonen over på den anden side (hver gang bolden passerer midterlinjen).

Men, men, men. Det er et krav, at der er minimum tre berøringer på hver banehalvdel, inden badebolden/ballonen skydes over på den anden side.

Herudover gælder følgende regler:

  • Man må ikke rejse sig eller flytte sig rundt på banen. Man SKAL blive siddende!
  • Samme elev må ikke have to berøringer i træk.
  • Man må ikke gribe bolden/ballonen
  • Serven foretages ved, at bolden slås over til modsatte banehalvdel.
  • Eleverne må slå til bolden med overkroppen (hænder, hoved og skulder), men må ikke bruge ben og fødder.
  • Hvis bolden rammer jorden, hvis en elev rejser sig, eller hvis en elev har 2 berøringer i træk, så starter de forfra med at tælle.

Hint: Kan der være en taktik i at placere sig på banen?

Det samlede resultat
Hvert gruppe får det antal point, som svarer til det højeste antal afleveringer i træk over nettet. Klassens to bedste gruppers point lægges sammen til klassens samlede resultat.