Den præcise – Michael Jordan Challenge



Udstyr
- Basketball kurv
- basketball (gerne svarende til årgangen)
- Håndbold
- Tennisbold
- bordtennisbold
- stopur
- Kegler

Færdigheder

Præcision

Motorik og kropsforståelse
Hvor mange scoringer kan jeres klasse nå?
Se videoen med introduktion til Michael Jordan Challenge!
Differentiering på klassetrin
Afstand:
0. – 3. klasse skal stå med 3 meters afstand til kurven.
4. – 5. klasse skal stå med 4 meters afstand til kurven.
6. – 8. klasse skal stå med 4,6 meters afstand til kurven.
Kurvehøjde (minimum):
0. – 1. klasse: kurven over hovedhøjde på eleverne.
2. – 4. klasse: 260 cm.
5. – 8. klasse: 360 cm.
Hvordan gennemføres konkurrencen?
Din klasse stilles op på en række bag straffekastlinjen (3 m eller 4,6 m). På startsignal startes tiden, og første elev kaster sin bold og forsøger at score. Så snart den første har sluppet bolden, må den næste i rækken kaste efter kurven. Eleven, der lige har kastet, henter selv sin bold og giver den til den næste i rækken, der ikke har en bold i hånden endnu. Sådan fortsættes i fire minutter.
Hint: Brug evt. et stykke papir til at sætte streger på for hver scoring. Så kan det være nemmere at tælle sammen efterfølgende.
Hvilke bolde skal bruges?
For at gøre det endnu mere udfordrende skal I kaste med forskellige bolde. I skal bruge fire forskellige bolde (én af hver): En basketball, en håndbold, en tennisbold og en bordtennisbold.
Det samlede resultat
Efter de 4 minutter tælles det totale antal scoringer sammen.