Vælg Emne bueskudning robin-hood-skydning

Robin Hood skydning

icons/agegroup.png
5.-6. klasse
icons/time.png
30 min.
icons/place.png
I den lokale bueklub
icons/konkurrence.png
konkurrence
icons/equipment.png

Udstyr

  • Bueudstyr
icons/goals.png

Formål

Eleverne skal lære at præcisere deres skud, så de kan ramme så tæt på midten som muligt

PRÆSENTATION AF KONKURRENCEN

I denne øvelse skal I øve præcision af jeres skud.

I skal starte med at dele jer op i grupper af 3 eller 4 – det er jeres lærer der bestemmer, hvordan I skal dele jer op.

I har alle sammen tre pile hver som ikke må ligne de andre i gruppens pile. I skal kunne kende forskel på dem.

Det gælder  om, at I skal skyde så tæt på midten af skydeskiven som muligt.

I skal skiftes til at skyde en pil af sted ad gangen.

Når I alle sammen har skudt en pil afsted, bliver runden stoppet, og de tre pile, som sidder længst væk fra midten, bliver taget fra.

Dem af jer, der har skudt disse, har nu det færre antal pile tilbage.

Dette gentages indtil der kun er en af jer, der har pile tilbage.

TIP!

  • Når der er 6 pile eller færre tilbage kan I evt. nøjes med kun at fjerne en pil ad gangen for at øge spændingen.
  • Vinderne af hver gruppe kan mødes i den sidste og afgørende runde – hvem bliver klassens vinder?

VARIATION AF KONKURRENCEN

I denne version skal I ramme indenfor et bestemt pointtal – jeres lærer fortæller jer, hvor I skal ramme.

I skal skiftes til at skyde én pil af sted ad gangen.

Når alle i gruppen har skudt en pil af sted, bliver runden stoppet, og alle pile, som sidder udenfor dette pointtal, ryger ud af konkurrencen.

Ofte vil det foregå sådan, at I starter med at skulle ramme indenfor de sorte ringe, og næste gang vil I skulle bevæge jer ind til de blå og så fremdeles.

Spillet slutter, når der kun er én elev eller ingen elever, der har pile tilbage.