Klassens jonglører



Udstyr
- Bordtennisbat pr. elev
- Bordtennisbold pr. elev
- Målebånd
- Papir og skriveredskab
- Kegler til markering af bane

Formål
Klassens øver sig på disciplinen forud for Skole OL stævnet. Eleverne får en masse boldberøring og så er der fokus på præcision og koncentration.
I denne disciplin skal I arbejde med jer selv i en individuel præstation, der kræver stor koncentration og fokusering.
I skal have et bat og en bold hver og skal jonglere med bolden på samme side af battet (uden at vende battet), så længe I kan. Det er ikke antallet af boldberøringer (jongleringer), der tæller, men hvor lang tid I kan jonglere.
- I står sammen tæt i et afgrænset rum på ca. 4,6 x 6,9 meter.
- Disciplinen varer 2 minutter.
- I får point efter, hvor mange I er, der fortsat jonglerer efter hhv. 1 min., hvilke giver 2 point og efter 2 min., hvilket giver 5 point.
- Taber en af jer bolden, så lader I den ligge og går roligt ud af området, så I ikke forstyrrer de klassekammerater, der stadig har gang i jongleringen.
Variation
Efter 1 minuts jonglering kan I opleve boldblindhed. For at undgå boldblindhed kan I øve jer i at variere boldhøjden og/eller dreje kroppe lidt, så jeres baggrundsbillede ændrer sig.
Refleksion
- Blev du boldblind og hvordan oplevede du det?
- Hvordan kan man undgå at blive boldblind?