Spil over nettet



Udstyr
- Pr. par: 2 ketsjere + 1 god fjerbold.

Formål
At opleve succes ved at få bolden til at komme over nettet flere gange i træk
At give mulighed for at eksperimentere
At styre retningen og længden på bolden, så den spilles inden for det aftalte område
Beskrivelse:
Makkerøvelse, hvor eleverne spiller til hinanden over nettet på en halv
badmintonbane af forskellig størrelse. Nettet er sænket, så det er i skulderhøjde
med eleverne.
Eleverne spiller til hinanden med det formål at øve sig.
Banestørrelser:
- Forbane på halv bane (Længde: fra forreste servelinje og frem.
Bredde: fra single sidelinjen til midterlinjen). - Kvartbane på halv bane (den store firkanter).
Læreren bestemmer banens størrelse. Alternativ kan eleverne selv aftale
det, inden de begynder, eller de kan slå sten, saks, papir.
Historien bag:
Fortæl eleverne, at hvis de vil blive rigtig dygtige til badminton, så handler det faktisk
ikke om at vinde. Det handler om at øve sig i at spille fjerbolden over nettet mange
gange, så derfor er det vigtigt med en god træningskammerat. De skal samarbejde ved
at hjælpe og udfordre hinanden.
Vær opmærksom på:
- Eleverne formår at spille bolden til hinanden, så de begge får
succesoplevelser. - Opfordre eleverne til at spille fjerbolden tilbage, selvom den er uden for
det aftalte område. På den måde skydes fjerbolden over nettet mange
gange og eleverne får mulighed for at øve sig mest muligt. - Kom med opmuntrende kommentarer så eleverne holder intensiteten
høj og hjælper hinanden.
Justeringsmuligheder:
- Anvende større banestørrelser:
• Forbane på hel bane (fra forreste servelinje og frem).
• Dobbelt kvartbane (de to store firkanter).
• Halvbane (den ene side af banen fra midterlinjen). - Tælle, hvor mange gange bolden kan spilles over nettet på 1 minut eller uden at
ramme gulvet. - Spille kamp på en aftalt banestørrelse, for eksempel: Netkamp, kvartbanekamp,
halvbane osv.