Vælg Emne badminton seksdages-jonglering-med-ketsjer-og-fjerbold

Seksdages-jonglering med ketsjer og fjerbold

icons/agegroup.png
0.-6. klasse
icons/time.png
10 min.
icons/place.png
Inde
icons/aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • Per. par: 1 ketsjer og 1 fjerbold.
icons/goals.png

Formål

At konkurrere mens der samtidig øves badmintonteknik
At opleve succes ved at ramme en flyvende fjerbold under gang
At træne grundlæggende tekniske færdigheder: Primært rotation i underarm, afstand mellem albue og krop samt løst greb

Beskrivelse:
Makkerøvelse, hvor den ene elev løber mens makkeren går fremad og jonglerer
med en fjerbold. Løberen løber udenfor badmintonbanerne med fuld
fart. Makkeren går roligt samme vej, men i badmintonbanens bagerste grøft,
mens der jongleres med en fjerbold – kun med underhåndsslag. Når eleven
der løber, når makkeren byttes der roller, således løberen får ketsjer
og fjerbolde. Der tælles hvor mange gange parret skifter roller.
Udgangspunktet er fire elever pr. bane.

Vær opmærksom på:

  • Tilpas banestørrelsen, så der kommer rimeligt med skift og det ikke bliver
    uoverskueligt / demotiverende at løbe.
  • At det er en konkurrence, hvorfor nogle gerne vil snyde ved ikke at gå
    fremad mens de jonglerer, men det skal de selvfølgelig.
  • Der er tilpas afstand mellem de elever som løber og dem som jonglerer
    med fjerbolden.
  • Kom med opmuntrende kommentarer til eleverne, så de motiveres til at
    gøre det rigtigt med ketsjer og ballon samt løbe hurtigt.

 

Historien bag:
Fortæl eleverne om hvordan der køres 6-dages løb på cykelbaner. Her køres der
rundt i mange omgange. De skal nu forestille sig at være med i sådan et løb bare
med ketsjer og ballon.

Justeringsmuligheder:

  1. Gør øvelsen lettere ved at lade eleven der jonglerer i stedet have bolden placeret på
    ketsjeren.
  2. Gør øvelsen lettere ved at lade det være en øvelse med fokus på udførelsen fremfor
    konkurrenceelementet. Se samme øvelse – lektion 1.
  3. Hvis der er ketsjer til alle, jonglerer begge elever. Den ene løber forlæns, mens den
    anden går baglæns. Det gøres således de går imod hinanden.