Vælg Emne badminton samle-aeg-til-reden

Samle æg til reden

icons/agegroup.png
0.-6. klasse
icons/time.png
10 min.
icons/place.png
Inde
icons/leg.png
leg
icons/equipment.png

Udstyr

  • Flest mulige fjerbolde. Brug også gerne ærteposer eller lignende.
  • En ketsjer til hver elev hvis muligt eller til hver anden.
icons/goals.png

Formål

At samarbejde om et fælles mål.
At bevæge sig med forskellige gang- og løbemønstre.
At acceptere, at opgaven skal løses på forskellige måder (og ikke nødvendigvis den hurtigste).

Beskrivelse:
Hvert hold, på 3-5 elever har en rede, som er placeret i udkanten af et stort
område. I midten af området er der en stor rede, hvor alle fjerboldene er
placeret. Opgaven for holdene er at samle flest mulige fjerbolde fra den
store rede til elevernes egen rede. Eleverne må kun tage én fjerbold af
gangen. Alle eleverne løber samtidig frem og tilbage. Når reden er tom,
eller læreren giver signal, tæller hvert hold deres fjerbolde. Holdet med
flest fjerbolde har vundet.
Legen starter med, at eleverne løber almindeligt frem og tilbage, men
hurtigt herefter gives der besked om, at de skal løbe på forskellige måder
fx baglæns, gadedrengeløb, chassé (skrå/lige), krydsløb, krabbegang,
knæløft, hælspark.
Halvdelen af eleverne har en ketsjer, medmindre der er ketsjer til alle. Eleverne
med ketsjerne skal serve den hentede fjerbold i deres rede. Efter tre
forsøg må fjerbolden lægges i reden med hånden. Ketsjerne skifter ejermænd
undervejs, eller når der holdes pause.

Historien bag:
Fortæl eleverne, at skaden er en værre fugl, som stjæler andre fugles æg på forskellige
måder. Nu skal de alle sammen være små skadeunger, der skal lære at stjæle æg fra
den store rede i midten ved at bevæge sig på forskellige måder.

Vær opmærksom på:

  • At opmuntre eleverne til at være i bevægelse hele tiden.
  • Hjælp eleverne med at følge instrukserne om løbemønstre ved at kommentere
    deres udførelse.
  • Sikre at eleverne ikke bliver uenige om, hvem der har ret til hvilke fjerbolde
    fra den store rede.

Materialer:
Flest mulige fjerbolde. Brug også gerne ærteposer eller lignende.
En ketsjer til hver elev hvis muligt eller til hver anden.

Justeringsmuligheder:

  1. Brug ketsjeren til andre ting:
    • Løbe med fjerbolden på ketsjer
    • Jonglere med fjerbolden.
  2. Eleverne står fordelt mellem den store rede og deres egen rede. De arbejder sammen ved at kaste / skyde fjerbolden
    til hinanden, som et samlebånd.
  3. Eleverne må stjæle æg fra hinandens reder.