Forside Byg dit eget forløb Spring aktivitet Løbeteknik

Højdespringsafsæt

icons/agegroup.png
4.-7. klasse
icons/time.png
25 min.
icons/place.png
Ude eller inde
icons/atletik_spring.png
Spring
icons/type_aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • Tryllesnor/stang
  • Støtter til snor/stang
  • 1 tøndebånd
  • 8-10 kegler
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal øve tilløbet og afsættet til højdespring/flopspring, så de bliver sikre i det. Eleverne stifter bekendtskab med kurveløb, afsæt, saksespring, svingben og armtræk.

Tilløb

  • Stil keglerne op i en kurve, der markerer tilløbbet til højdespring.
  • Start med at øve tilløbet, hvor I løber i en kurve.
  • Når I løber i kurven skal I huske at læne jer ind mod buen med jeres inderste skulder. Se hvordan, på videoen:

 

Afsæt

  • Læg et tøndebånd i toppen af kurven. Her skal I sætte af.
  • Løb ind i kurven og ca. 1 meter før du når til midten af buen, skal du sætte af med den fod, der vender ind mod midten af buen!
  • Prøv nogle gange, indtil du kan mærke, at afsættet passer. Land med begge fødder på den anden side af buen.
  • Se videoen herunder og læg mærke til, hvordan de sætter af:

I kan arbejde videre med højdespring med aktiviteterne Højdespring og De tre spring (højde-, længde- og trespring)

Svingben, saksespring og armtræk

  • Prøv nu at sætte af som før, men løft knæet på det modsatte ben (svingbenet) højt og hurtigt op.
  • Spænd en tryllesnor op som overligger foran madrassen. Den skal være lav, så alle kan komme over den. Har I ikke støtter til tryllesnoren, kan I skiftes til at holde den.
  • Prøv nu at lave tilløbet i buen, sæt af som før, men løft knæet på det modsatte ben (svingbenet) højt og hurtigt op, og spring saksespring over tryllesnoren.
  • Se på videoen, hvordan I laver et saksespring:

  • Nu skal du prøve at tage armene med til hjælp i afsættet.
  • Når du sætter af, så træk dem hurtigt med op til ca. skulderhøjde, samtidig med at du løfter knæet på svingbenet.
  • Spring saksespring over tryllesnoren.
  • I videoen kan I se, hvordan I skal bruge armene:

Giv hinanden point for den rigtige teknik

Nu skal der øves tilløb og afsæt. Giv hinanden point for den rigtige teknik.

  • 1 point for at læne den inderste skulder ind imod kurven
  • 1 point for at sætte af på det yderste ben (det længst væk fra overliggeren)
  • 1 point for et jævnt og godt tilløb uden at trippe (sæt et mærke, så du starter tilløbet samme sted hver gang)
  • 1 point for at løfte knæet på svingbenet godt op
  • 1 point for at trække begge arme op til ca. skulderhøjde
  • Hvem får først 20 point?
  • Når du får fem point hver gang, du springer, er du klar til at springe rigtigt højdespring.
Variationer
  • Del klassen i to grupper. Den ene halvdel øver højdespringsafsæt. Den anden halvdel springer længdespring (Se ”Længdespring”). Byt efter ca. 20-25 minutter.