Forside Byg dit eget forløb Spring aktivitet 30 meter sprint

Afsætsrytme

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
icons/time.png
30 min.
icons/place.png
Ude eller inde
icons/atletik_spring.png
Spring
icons/type_aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • 3 kegler
  • 15 tøndebånd
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal lære den rigtige rytme i tilløbet lige før afsættet til et længdespring.

Introspørgsmål

  • Hvordan er det bedst at gøre, lige før man skal sætte af i længdespring: tage et meget langt skridt lige før afsættet eller tage et kortere skridt lige før afsættet?
  • Prøv at forklare hvorfor.

Find den rigtige rytme

I skal dele jer i tre lige store hold.

Sammen med jeres lærer skal I lave tre rækker af tøndebånd med fem tøndebånd i hver række. Læg tøndebåndene med ca. en halv meters afstand mellem hvert.

  • I skal nu jogge/løbe meget roligt hen til det første tøndebånd.
  • Tag to korte skridt inde i tøndebåndet.
  • Hop over i det næste og tag her igen to korte skridt.
  • Hop over i det tredje tøndebånd og tag igen to korte, hurtige skridt. Osv.
  • Gennemfør tre runder, så I alle sammen lærer rytmen at kende.

Flyt nu tøndebåndene, så der er 1 meter mellem hvert tøndebånd og gør det samme – altså to korte, hurtige skridt i tøndebåndene og et spring hen i det næste tøndebånd.

Prøv tre-fire runder, så I får styr på det. Øg nu afstanden mellem tøndebåndene til ca. 1,5 meter og gennemfør igen tre runder.

Sammen med jeres lærer skal I nu lave tre forskellige baner med tøndebåndene:
  1. En bane med en halv meter imellem tøndebåndene
  2. En bane med en meter imellem tøndebåndene
  3. En bane med 1,5 meter imellem tøndebåndene

I skal finde den bane, som passer bedst. Gennemfør 3-5 runder mere, hvor I:

  • Starter med skiftevis højre og venstre ben ved keglen, så det er forskellige ben I sætter af med i tøndebåndene
  • Sæt mere fart på tilløbet
  • Hold farten gennem HELE banen
  • Hop så højt som muligt mellem tøndebåndene så I næsten får en fornemmelse af at ”svæve” et kort øjeblik.

Se også aktiviteterne Længdespring og “Rigtig længdespring”.

Refleksion

  • Hvilken runde fungerede bedst for jer – den første, den anden eller den tredje?
  • Hvordan oplever I afsættet, når I tager to korte, hurtige skridt i tøndebåndet, inden I sætter af?