Forside Byg dit eget forløb Løb Opvarmning Hurtige ben

Alle mulige måder at løbe på

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
icons/time.png
15 min.
icons/place.png
Ude eller inde
icons/atletik_loeb.png
Løb
icons/type_opvarmning.png
opvarmning

Løb sammen to og to

  • I skal gå sammen to og to.
  • I hvert par er den ene af jer en ”etter” og den anden er en ”toer.”
  • Løb/jog ved siden af hinanden i et roligt tempo.
  • Når læreren giver signal, skal alle etterne i hvert par finde på en måde at løbe på, som toerne skal efterligne.
  • Når læreren giver signal igen, jogger/løber I roligt videre.
  • Næste gang læreren giver signal, er det alle toernes tur til at finde på en måde at løbe på.
  • Her er nogle forslag:
    • Løb med miniskridt
    • Løb med MEGET lange skridt
    • Løb baglæns
    • Løb sidelæns
    • Løb som en hund (med lyd)
    • Løb som en racerbil (styr med hænderne og med lyd)
    • Løb som en flyvemaskine
    • Løb tungt
    • Løb let helt oppe på tæerne
    • Løb med begge arme over hovedet
    • Løb med begge arme langs siden af kroppen

 

Forslag til andre aktiviteter

I kan også lege en leg, hvor I skal løbe rigtig meget. Legen hedder ”Alle mine kyllinger – kom hjem!” I legen står I alle sammen i den ene ende af et område eller en gymnastiksal, og jeres lærer står i den anden ende. Når læreren råber: ”Alle mine kyllinger, kom hjem!” svarer I ”Hvordan?” Læreren kan så sige fx ”baglæns,” hvorefter I alle sammen løber baglæns, indtil I er ud for det sted, hvor læreren står. Læreren går nu tilbage til det sted, hvor I startede fra og råber ”Alle mine kyllinger, kom hjem!” Og så skal I løbe tilbage på en ny måde.