Forside Byg dit eget forløb Løb aktivitet Avanceret slalombane

Koordinationsøvelser

icons/agegroup.png
4.-7. klasse
icons/time.png
15 min.
icons/place.png
Ude
icons/atletik_loeb.png
Løb
icons/type_aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • 4 kegler
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal opleve, hvordan det føles at løbe hurtigt og samtidig være afslappet. De skal også træne deres løbeteknik.

Introduktion

I skal opleve, hvordan det føles at løbe hurtigt og samtidig være afslappet og tænke over den rigtige løbeteknik.

Introspørgsmål
  • Når man skal løbe hurtigt, hvordan skal man så bruge armene?
  • Hvordan skal knæene være under løbet?
  • Hvilken del af foden, skal man sætte i jorden først?

Tre grundlæggende øvelser

  • I skal dele jer op i grupper med 4-5 elever i hver.
  • Sammen med jeres lærer skal I måle en strækning op på græs eller løbebane på ca. 20-30 meter. Marker start og slut med kegler.
  • I skal nu stille jer op gruppevis efter hinanden ved startstregen.
  • I skal øve de tre grundlæggende koordinationsøvelser:
    • Fodledsjog
    • Hælspark (på hvert tredje skridt)
    • Knæløft (på hvert tredje skridt).
  • I skal lave øvelserne gruppevis efter tur.
  • Læreren holder øje med jer og kommer med gode råd.
  • I skal især arbejde med, at armene arbejder aktivt med og at det hele foregår på den forreste del af foden.

Når I har lavet en øvelse, går I tilbage til start.

  • Prøv først i lavt tempo.
  • Senere kan I prøve at gøre bevægelserne hurtigere.
  • Husk at armene skal arbejde med.

Gennemfør hver øvelse 3-4 gange og arbejd med teknikken sammen med læreren.

Se på videoerne, hvordan de tre koordinationsøvelser, skal udføres: