Forside Byg dit eget forløb Løb aktivitet TeamCross

Hurtigt-langsomt-hurtigt-langsomt

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
icons/time.png
20 min.
icons/place.png
Ude
icons/atletik_loeb.png
Løb
icons/type_26.png
26
icons/equipment.png

Udstyr

  • 8 kegler
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal løbe i forskellige tempi. På den måde bliver de mere bevidste om, hvad de godt kan lide; at løbe hurtigt eller at løbe langsomt. De øver også deres kropsbevidsthed under løb ved at løbe på forskellige måder. En god kropsbevidsthed er afgørende for, at eleverne senere kan lære teknikken til sprintløb, starte i startklodser, løbe stafetløb og løbe hækkeløb.

Introduktion

Her handler det om hele tiden at skifte tempo. Først langsomt, så hurtigt, så lidt langsommere, så lidt hurtigere… I træner jeres fornemmelse for tempo. Og så træner I også jeres udholdenhed. I kommer til at blive forpustede, så det er rigtig god træning.

TIP! 
  • Husk virkelig at slappe af, når I skal løbe langsomt
  • Brug armene aktivt, når I skal løbe hurtigt

Løb langsomt, hurtigt, lidt langsommere, meget hurtigere...

  • Sammen med jeres lærer skal I stille 8 kegler op på én lang linje. Der skal være cirka 10 meter mellem hver kegle.
  • I skal gå sammen to og to, så I er cirka lige hurtige til at løbe.
  • Start ved siden af hinanden og løb nu hele vejen fra den første kegle til den sidste.
  • I skal skiftevis løbe ALT hvad I kan og langsomt, hver gang I løber forbi en kegle.
  • Start med at løbe de første 10 meter hurtigt.
  • Løb frem og tilbage mellem keglerne 2-3 gange, så I lærer at skifte tempo.

Refleksion

  • Hvad kunne I bedst lide – at løbe langsomt eller hurtigt?
  • Hvad var det sværeste ved at skifte tempo?