Forside Byg dit eget forløb Løb aktivitet Kuglestødstræning

Løb over krokodillegravene

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
icons/time.png
25 min.
icons/place.png
Ude
icons/atletik_loeb.png
Løb
icons/type_26.png
26
icons/equipment.png

Udstyr

  • 18 sjippetove eller fx cykelslanger
  • 18 papkasser eller minihække (evt.)
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal prøve hækkeløb og blive fortrolige med at løbe over en forhindring i fuld fart. De skal lære at løbe uden at miste alt for meget fart.

Introduktion

Her handler det om at blive god til at løbe over forhindringer, så I kan løbe i fuld fart over dem uden at miste fart. I træner den helt grundlæggende rytme i hækkeløb, hvor man skal løbe med tre skridt mellem hækkene.

TIP!
  • Fidusen ved hækkeløb er at lande så hurtigt som overhovedet muligt på den anden side af hækken eller forhindringen.
  • Og så gælder det om at løbe over forhindringen, ikke hoppe…
  • Bevægelsen over forhindringerne skal være hurtigt, flad og i fuld fart!

Løb over forhindringerne

  • Sammen med jeres lærer skal I lave en opstilling som vist på tegningen.
  • I skal alle sammen – en og en – løbe igennem bane 1. I må endelig ikke sætte fødderne ned i ”krokodillegravene” – ellers…
  • Derefter skal I alle sammen løbe gennem bane 1 igen, men nu må I kun tage tre skridt mellem krokodillegravene.
  • I tæller skridtene sådan her: Når I lander efter krokodillegraven, tæller det ikke som et skridt. Så kommer 1. skridt, 2. skridt og 3. skridt som er afsættet over den næste krokodillegrav.

Se på videoen, hvordan I løber hurtigt over forhindringerne:

  • Prøv derefter at løbe hurtigere og prøv også kræfter med de to andre baner.
  • Når I har prøvet alle tre baner og prøvet at løbe med tre skridt mellem krokodillegravene, skal I nu finde den bane, der passer bedst til at løbe i fuld fart og med tre skridt mellem gravene.
Variationer
  • I kan evt. gennemføre en lille konkurrence, hvor en af jer løber på hver af de tre baner samtidig. Hvem kommer først? Mål kan være fx 5 meter efter den sidste krokodillegrav. De, der løber hurtigst, skal altså løbe længere.
  • Hvis I vil gøre det mere ”rigtigt” kan I stille en papkasse eller en minihæk i hver krokodillegrav, som I skal springe over.

Refleksion

  • Hvordan kan man løbe hurtigt hen over en krokodillegrav?
  • Huskede I at løbe over forhindringerne og ikke hoppe?