Forside Byg dit eget forløb Løb aktivitet Opførsel uden for banen

“15-15” – find den rigtige fart

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
icons/time.png
15 min.
icons/place.png
Ude
icons/atletik_loeb.png
Løb
icons/type_aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • 12 kegler
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal træne at løbe i længere tid. For at kunne holde til det hele, skal de lære at finde det rigtige tempo. Med denne aktivitet træner eleverne deres fornemmelse for tempo og øger deres kendskab til dem selv og deres krop.

Introduktion

  • Her skal I træne at løbe i længere tid.
  • For at kunne holde til det hele, skal I finde det rigtige tempo.
  • I skal altså lære jer selv at kende, så I kan løbe i det rigtige tempo og holde helt til mål.
Introspørgsmål
  • I hvilke sportsgrene gælder det om at kunne holde til at løbe i længere tid?

Find jeres rigtige tempo

Sammen med jeres lærer skal I lave fire baner med keglerne. Der skal bruges to kegler til hver bane. Afstanden mellem de to kegler skal øges med fem meter for hver bane, så på den første bane er der 20 meter mellem keglerne, på den næste er der 25 meter imellem, på den tredje 30 meter og på den sidste bane er der 35 meter mellem de to kegler.

I skal nu prøve at finde den bane, som passer til et løbetempo, hvor I har 15 sekunder til at løbe fra den ene kegle til den næste. Stil jer op ved ”startkeglen.” På signal fra læreren løber alle frem og I skal nå den anden kegle på banen efter 15 sekunder. Så er der 15 sekunders pause, inden I på 15 sekunder skal løbe tilbage. Gentag 10 gange.

  • Var det for let? (skift til en bane med længere afstand)
  • Var det for hårdt? (skift til en bane med kortere afstand.)

Når I nu har valgt en bane, der passer jer godt, skal I løbe en gang mere: 10 ture á 15 sekunder med 15 sekunders pause.