Forside Byg dit eget forløb Kast aktivitet Fang ærteposen

Græsset vokser og iskagekast

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
icons/time.png
40 min.
icons/place.png
Ude
icons/atletik_kast.png
Kast
icons/type_aktivitet.png
aktivitet
icons/equipment.png

Udstyr

  • 6-8 basketbolde el.lign.
  • 6-8 tennisbolde
  • Tryllesnor
  • 6-8 kegler
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne skal arbejde med at lære den rigtige måde at lave kuglestød – her bruger vi dog en bold. Her skal de bruge benene til at løfte bolden højt op og de skal strække armen langt efter bolden, når de støder. De skal også arbejde med at lære at lave et godt, stående kast med en bold.

Introduktion

Introspørgsmål
  • Hvorfor er det især kuglestødere, der bruger deres ben meget kraftigt, når de støder kuglen ud?
  • Bruger man også sine ben, når man skal kaste med en bold?
Gør jer klar
  • Sammen med jeres lærer skal I gøre de to øvelsessteder klar som vist på tegningerne.
  • Når det er gjort, så går I alle sammen hen til først det ene sted og derefter det andet sted. Jeres lærer vil vise og forklare, hvad I skal gøre hvert sted.
  • Del jer nu op i to lige store grupper.
  • Hver gruppe kaster nu 15-20 minutter hvert sted. Jeres lærer går rundt og hjælper med kasteteknikken.

Stød og kast

Græsset vokser
  • I skal bruge en tryllesnor og I skal gå sammen to og to om en bold
  • To af jer starter med at holde tryllesnoren så højt som muligt
  • Nu skal I stille jer op parvis på hver sin side af tryllesnoren
  • Den ene af jer støder bolden op over tryllesnoren. Den anden skal gribe bolden
  • Rammer man snoren, støder under den – eller bliver bolden ikke grebet – skal man bytte plads med en af de to, der holder snoren

Fokuspunkter:

  • Brug benene rigtig meget og nærmest ”hop” op samtidig med stødet
  • Stræk jer laaaaangt efter bolden, når I afleverer den
  • Gå længere væk fra hinanden – hvor langt væk kan I komme og stadig støde bolden over snoren?
Iskagekast
  • I skal gå sammen to og to. Hvert par skal  have en tennisbold og en kegle
  • Stil jer op over for hinanden med 6-7 meter mellem jer
  • Den ene af jer kaster nu bolden (fra stående) og den anden skal gribe bolden i keglen
  • Lykkes det at gribe bolden, går I begge to et skridt baglæns
  • Mislykkes det – prøv igen og bliv ved indtil bolden er grebet
  • Hvor lang afstand kan I få mellem hinanden og gribe bolden i keglen?
  • Byt, når halvdelen af tiden er gået

Refleksion

Når I er færdige med at kaste, er det tid til en gang ”Løb & snak.” Løb stille og roligt rundt to og to. Tal med hinanden om:

  • Hvad virkede bedst, når I skulle kaste igennem? Det strakte ben, skuldrene eller den løftede albue?
  • Hvilke af dine kast syntes du var bedst? Hvorfor blev lige netop det kast godt?
  • Hvilke muskler på kroppen bruger man, når man kaster?

Når I har løbet rundt nogle minutter samles hele klassen og læreren samler op på det, I har talt om undervejs.