Alle mulige måder at løbe på


Løb sammen to og to
- I skal gå sammen to og to.
- I hvert par er den ene af jer en ”etter” og den anden er en ”toer.”
- Løb/jog ved siden af hinanden i et roligt tempo.
- Når læreren giver signal, skal alle etterne i hvert par finde på en måde at løbe på, som toerne skal efterligne.
- Når læreren giver signal igen, jogger/løber I roligt videre.
- Næste gang læreren giver signal, er det alle toernes tur til at finde på en måde at løbe på.
- Her er nogle forslag:
- Løb med miniskridt
- Løb med MEGET lange skridt
- Løb baglæns
- Løb sidelæns
- Løb som en hund (med lyd)
- Løb som en racerbil (styr med hænderne og med lyd)
- Løb som en flyvemaskine
- Løb tungt
- Løb let helt oppe på tæerne
- Løb med begge arme over hovedet
- Løb med begge arme langs siden af kroppen
Forslag til andre aktiviteter
I kan også lege en leg, hvor I skal løbe rigtig meget. Legen hedder ”Alle mine kyllinger – kom hjem!” I legen står I alle sammen i den ene ende af et område eller en gymnastiksal, og jeres lærer står i den anden ende. Når læreren råber: ”Alle mine kyllinger, kom hjem!” svarer I ”Hvordan?” Læreren kan så sige fx ”baglæns,” hvorefter I alle sammen løber baglæns, indtil I er ud for det sted, hvor læreren står. Læreren går nu tilbage til det sted, hvor I startede fra og råber ”Alle mine kyllinger, kom hjem!” Og så skal I løbe tilbage på en ny måde.