Vælg Emne amerikansk fodbold tackle-oevelse-2-udvidet

Tackleøvelse 2 – udvidet

icons/agegroup.png
0.-3. klasse
4.-6. klasse
icons/time.png
10 min.
icons/place.png
ude eller inde
icons/teknik.png
teknik
icons/equipment.png

Udstyr

  • 4-5 bolde
  • Kegler
  • 1 sæt flag til hver elev
icons/goals.png

Læringsmål

Eleverne får føling med bolden og får samtidig kendskab til forskellige løbesystemer

I denne tackle-øvelse skal eleverne skiftevis agere forsvarer og angriber. Det er 1 mod 1-dueller. 6-8 elever fordeles på to rækker med 10 meters afstand med front mod hinanden. Eleverne står på en række bag hinanden. Angriberen får en bold fra læreren, som står ved siden af rækken. Bolden holdes tæt til kroppen. Så snart angriberen har modtaget bolden, må forsvaren begynde at løbe frem og forsøge at tackle angriberen ved at hive et flag af. Angrebsspilleren skal nå ned til den anden ende af banen med bolden uden at blive tacklet. Begge spillere skifter nu kø, så de bytter roller i næste løb. Så snart angriberne når ned i den anden ende eller bliver tacklet, sendes to nye spillere afsted.

Hvis man har 8 elever i en gruppe, kan to angribere sendes afsted på én gang, og dermed vil 4 elever være aktiveret på samme tid. Det er stadig 1 mod 1-dueller. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, laves der jump-squats af de elever, der står i kø.

Hvis eleverne har let ved denne øvelse, kan der placeres nogle kegler imellem de to rækker, så både forsvarer og angriber skal ud og runde en kegle, inden selve ”duellen” mellem dem opstår.

Variation:
Afstanden mellem de to rækker kan enten gøres kortere eller  længere for at gøre det lettere eller sværere. Man kan evt. tilføje en ekstra forsvarer, så der er to personer, der skal forsøge at tackle eleven med bolden. Hvis bolden er et forstyrrende element for de mindre klasser, kan denne udelades.