Kampleg – Fang halen og Ståtrold



Udstyr
- 1 flag til alle elever
- 2 overtrækstrøjer til at fangere

Formål
Eleverne bliver varmet op
KAMPLEG – FANG HALEN:
Eleverne ifører sig bæltet med flag på og går sammen to og to af ca. samme størrelse. Eleverne giver hinanden venstre eller højre hånd og skal nu forsøge at stjæle hinandens flag ved at trække den anden til sig. Eleven der taber laver 10 mavebøjninger, mens eleven der vinder laver høje knæløft indtil den anden elev er færdig med de 10 mavebøjninger. Øvelsen kan køre et par omgange.
Variation:
Styrkeøvelserne kan varieres. For at få eleverne til kæmpe mod hinanden længere tid, kan man også vælge, at de skal hive begge flag af på den anden.
STÅTROLD:
Reglerne er som ved almindelig ståtrold. Der vælges 1-2 elever, der skal være fangere. De resterende elever har et bælte om livet. Eleverne fanges ved, at en af flagene hives af. Når elevens flag er taget, tager eleven det tabte flag i hånden og laver sprællemand. Eleven befries ved, at der er en anden elev, der stiller sig overfor og laver sprællemand. Der skal laves 5 sprællemænd før man er befriet.
Variation:
Antallet af fangere kan øges, hvis man ønsker at øge intensiteten.
Banestørrelsen kan ligeledes varieres.